lørdag den 28. april 2007

Flere tilpasningsbarrierer for Web 2.0

D. 14 april bragte Andrew McAfee et indlæg i sin blog ved titlen: The Pursuit of Busyness hvori han kom ind på endnu flere implementeringsbarrierer, som virksomheder står overfor, når det skal til at tilpasse og udnytte Web 2.0 applikationerne. Busyness henviser til det faktum, at når folk begynder at blogge eller arbejde kollaborativt i wikier, stiller spørgsmålstegn ved hvordan de kan få tid til at udnytte disse nye teknologier. Hvis der er tid til at blogge og arbejde i wikier - hvad fik man så tiden til at gå med førhen? Bekymringen om at medarbejdere vil blive anset som mindre arbejdsomme kom fra flere og flere af McAfee's studerende, som selv havde oplevet denne holdning i deres arbejde.

" ....People who use the new tools heavily -- who post frequently to an internal blog, edit the corporate wiki a lot, or trade heavily in the internal prediction market -- will be perceived as not spending enough time on their 'real' jobs."

Virksomheder indenfor bl.a. bank- og konsulentsektoren har som regel meget resultat-orienterede virksomhedskulturer som belønner præstationer og resultater. De lægger vægt på hårdt arbejde og over-arbejde og fremskridt på bund-linien.

Så en af tilpasningsbarriererne for indførsel af web 2.0 samarbejdsteknologierne anses derfor at være en meget snæversynet fortolkning af hvad der kendetegner produktivt arbejde. Denne tolkning er baseret på de studerendes tolkninger af hvem, der blev anset for at været en "opadstigende stjerne" i virksomhedens hierarki og hvilke bidrag der blev vurderet som værende de mest værdifulde i virksomheden.

Udfra sådan en virksomhedskultur kan pionerer som eksperimenterer med nye teknologier og samarbejdsformer blive anset som værende folk, der ikke har nok at lave og som ikke er "busy enough" !

Den store udfordring ligger derfor i at forandre de eksisterende virksomhedskulturer og redefinere deres værdigrundlag og overbevise medabejderne om værdierne i at høste fordelene ved web 2.0 teknologierne til at forbinde og ydnytte den kollektive intelligens i virksomheder, skabe nye og hurtige samarbejdsformer og nye vidensdelingsformer.

En anden stor tilpasningsbarriere er tid. Det tager tid at lære at kende disse nye teknologier. Tid til at tilpasse web 2.0 teknologierne til den enkelte medarbejders praksis. Tid til at lære at samarbejde og kommunikere effektivt i wikier. Hvor skal den tid komme fra eller rettere hvad skal den tages fra? Det bliver endnu en barriere som organisationers ledelse står overfor at skulle løse.

Her kan store virksomheder let sammenlignes med et stort og tungt tankskib - som er svært at vende. Det tager tid og smart forandringsledelse at lykkes med at redefinere og tilpasse virksomhedskulturen og læringskulturen til disse nye samarbejdsteknologier, hviket DrKW casestudiet nedenfor også vidner om. Her tog det 2½ år før at halvdelen af virksomhedens medarbejdere (ca. 3500) begyndte at anvende web 2.0 teknologierne effektivt i deres hverdag.

Som hjælp - kan virksomheder lade sig inspirere af store internationale virksomheders erfaringer med web 2.0 teknologierne i følgende casestudier og succeshistorier: