Det hyperkomplekse samfund.
Det vigtigste kendetegn ved vores nuværende samfund, kan meget vel være den utrolige hast hvorved det forandres. Selvom forhold kan udvikle sig i en negativ eller positiv retning, så udgør samfundets hastige forandring et generelt problem.
Videnskabelige, teknologiske, kulturelle og sociale nyskabelser foregår i dag med sådan en rivende hast, at vi som enkelt individer ikke kan holde trit med dem. Derfor bliver vi til stadighed nødt til at revidere vores kompetencer for at tilpasse os de skiftende omstændigheder.
Ligeledes bliver virksomheder nødt til at revidere deres kompetencer og viden, og deres måder at tilpasse sig forandringerne på, for at være up to date. Rektor for Danmarks Biblioteksskole Lars Qvortrup mener i denne forbindelse, at vi har bevæget os fra det moderne samfund til det hyperkomplekse samfund og betegner de omgivende forandringer og de deraf følgende interne organisationsforandringer som et kompleksitetspres, der lægges på organisationer og som de må tilpasse sig. Heved kommer organisatorisk læring ind i billedet.
Heri består organisationers største udfordring, nemlig at lære at tilpasse sig omverdenens kompleksitet. Derfor siger Qvortrup, at hvis en organisation oplever at omverdenens kompleksitet er blevet større end den kan magte, så er strategien at forøge sit eget kompleksitetsniveau - og her er rationalet, at kun kompleksistet kan reducere kompleksitet.
Kun ved at lære at tilpasse sig og skaffe sig mere viden kan den komplekse omverden håndteres hensigtsmæssigt af organisationen. I denne sammenhæng er tilpasningsprocessen og læringsprocessen en og samme proces. Derfor afhænger bl.a organisationers konkurrenceevne i høj grad af dens evne til at være en lærende organisation.
Videnskabelige, teknologiske, kulturelle og sociale nyskabelser foregår i dag med sådan en rivende hast, at vi som enkelt individer ikke kan holde trit med dem. Derfor bliver vi til stadighed nødt til at revidere vores kompetencer for at tilpasse os de skiftende omstændigheder.
Ligeledes bliver virksomheder nødt til at revidere deres kompetencer og viden, og deres måder at tilpasse sig forandringerne på, for at være up to date. Rektor for Danmarks Biblioteksskole Lars Qvortrup mener i denne forbindelse, at vi har bevæget os fra det moderne samfund til det hyperkomplekse samfund og betegner de omgivende forandringer og de deraf følgende interne organisationsforandringer som et kompleksitetspres, der lægges på organisationer og som de må tilpasse sig. Heved kommer organisatorisk læring ind i billedet.
Heri består organisationers største udfordring, nemlig at lære at tilpasse sig omverdenens kompleksitet. Derfor siger Qvortrup, at hvis en organisation oplever at omverdenens kompleksitet er blevet større end den kan magte, så er strategien at forøge sit eget kompleksitetsniveau - og her er rationalet, at kun kompleksistet kan reducere kompleksitet.
Kun ved at lære at tilpasse sig og skaffe sig mere viden kan den komplekse omverden håndteres hensigtsmæssigt af organisationen. I denne sammenhæng er tilpasningsprocessen og læringsprocessen en og samme proces. Derfor afhænger bl.a organisationers konkurrenceevne i høj grad af dens evne til at være en lærende organisation.
