Syv trin til bedre e-learning
Følgende er et uddrag af Clark N. Quinn's artikel i eLearn Magazine.
Ifølge Clark Quinn fejler Online kurser ofte ved ikke at kunne engagere kursisterne nok. Ofte er der heller ikke taget højde for, hvordan kursisterne lærer og tilegner sig kursets indhold og går fra viden til ny praksis, som jo er målet med e-learning. Det handler om at få omsat den nye viden til en bedre og mere effektiv praksis (andre læringsmål kunne også være holdningsændringer).
Følgende 7 principper er Quinn's bud på hvad der kræves for at skabe denne overgang fra ny viden til ny og integreret praksis. Principperne integrerer både den emotionelle og kognitive del af læringsprocessen.
1. Meningsfulde færdigheder
Overordnet set er det vigtigste mål med enhvert læringsforløb, at kursisten tilegner sig nye færdigheder og at denne tilegnelsesproces foregår uden for mange forstyrrelser, så den lærende engageret kommer i et læringsflow. Alt for ofte er emne-eksperter ikke bevidste nok om deres egen praksis og har ikke sat ord på den. Deres praksis ligger ofte gemt som implicit viden, der ikke er blevet eksplicit endnu. Til gengæld har de en masse viden, men forbindelsen imellem teori og praksis er ofte ikke blevet styrket nok. Her bliver det manuskriptforfatterens/lærings-designerens vigtigste opgave at styrke denne forbindelse imellem teori og praksis. Når man står overfor en emne-ekspert, der siger: "det er også vigtigt at kursisten ved dette" - er det vigtigt, at spørge: hvad kan kursisten gøre med denne nye viden ? Derfor er det vigtigt at få emne-eksperter til at tænke i færdigheder og ikke kun i viden.
2. Undgå fortættet og uoverskueligt indhold
Indholdet der skal tilegnes kan ofte også være for ordrigt eller monotont. Man kan sagtens overproducere et indhold og herved skabe for meget støj i informationerne, som skal formidles. Den danske usablity-ekspert, Jakob Nielsen , er fortaler for netop dette. Han anbefaler brugen af smalle tekster, flere afsnit og punktopstilling, når teksten skal gøre lettere at læse og forstå. Brug af farver og fed skrift til at synliggøre nøgleord kan også med fordel bruges til at gøre teksten mere indbydende og letlæselig.
3. Styrk det følelsesmæssige engagement
En letlæselig tekst har meget større chance for at engagere den lærende fra starten. Følelsernes indflydelse på læringsprocessen kan ikke stresses nok. Her der det vigtigt, at have en introduktion som fortæller om udbyttet af kurset og hvad den lærende får med sig og kan gøre med sin nye viden. En af de mest demotiverende ting er en såkaldt før-test, for at se hvor meget kursisten ved eller ikke ved.
For kursisten er det vigtigt, at få et overblik over kurset - hvad det indeholder og hvor lang tid det tager. Herved imødekommes kursistens forventninger og kursisten kan herved indstille sig på læringsforløbet og give sig mere hen til kurset.
4. Brug praksisrelaterede begreber
Kursisten har ingen nytte af at tilegne sig en færdighed, som ikke er relateret til en relevant praksis. Kurset må derfor bevæge sig fra det abstrakte til en relevant konkret kontekst, før det kan have den tilsigtede effekt på kursets vedkommende arbejdspraksis. Herved skabes der en meningsfuld kontekst, hvor den lærende kan tilpasse sin nye viden til arbejdsrelevante situationer.
Hukommelsen har også meget lettere ved at huske de nye informationer, når de forbindes med noget konkret og genkendeligt, som alle findes i hukommelsen. Her spiller grafiske repræsentationer og animationer en vigtig rolle i læringsprocessen.
5. Brug udførlige eksempler
Når kursisten har forstået relevansen af den nye færdighed, som skal tilegnes, er det vigtigt at relatere denne til flere forskellige relevante kontekster. Ved at blive introduceret til realistiske eksempler på hvordan færdigheden kan bruges, bliver kursisten i stand til at skelne og reflektere over sin egen praksis. Det er vigtigt at bevæge sig udover eksperternes forklaringer og tankeprocesser. Videoer, tilføjet speak, har en stærk påvirkning på kursisten ligesom storytelling er en glimrende måde at formidle arbejdsprocedurer koblet med tankeprocesser. Jo længere væk selve træningen er fra den specifikke arbejdsopgave, jo flere eksempler behøver man også for at styrke tilegnelsen.
6. Giv den lærende mulighed for selv at styre
Nogle kursister foretrækker at studere begreber først (teoretikeren), andre går direkte til eksemplerne (aktivisten), mens andre hellere vil arbejde med at løse problemer (reflektoren). Nogle kursister foretrækker den givne orden uden at skulle tage stilling til en bestemt vej igennem materialet. Ikke desto mindre er alle veje igennem materialet gode.
Det vigtigste er, at kursisten har valget til at gå sin egen "lærings-vej" igennem materialet. Herved sikres den lærendes motivation, som er alt afgørende for at stoffet tilegnes og integreres i dagligdagen. Selv om man ikke har et tilpasningsdygtigt e-learning system, er det vigtigt, at der som udgangspunkt er en orden, som er navigerbar, så kursisten selv kan tage kontrol over sin læringsproces.
Lige så vigtigt er det også, at den lærende møder udfordring nok i de efterfølgende læringsaktiviteter. Her er kunsten at ramme læringsaktiviteter som hverken er for svære eller for lette. Quinn's fortrukne læringsaktivitet er spil, som rummer uforudsigelighed, mulighed for genstart og stigende sværhedsgrader. Multiple-choice spørgsmål og mini-scenarier er det næstbedste frem for ren vidensbaserede tests.
7. Tilbageført refleksion
Når læringsforløbet har leveret praksisrelaterede øvelser og den lærende har demonstreret succes, kan læringsforløbet afsluttes. Men denne afslutning bør ikke blot være en afsluttende test med efterfølgende evaluering.
Lige så vigtigt er det, at vende tilbage til den bredere kontekst og lægge vægt på værdien af den anvendelsesorienterede viden og metoderne brugt til at reflektere over praksis. Kursisten er godt nok kommet i "mål", men ved at hjælpe kursisten til at huske og se på processen, hjælper vi kursisten betydeligt, når den nye viden skal integreres effektivt og blive til en ny og bedre praksis. Herved skabes der en forbindelse til positive følelser hos den lærende, en følelse af have erhvervet sig noget værdifuldt og brugbart, som er så vigtigt for den efterfølgende support og brug af den nye viden.
Ifølge Clark Quinn fejler Online kurser ofte ved ikke at kunne engagere kursisterne nok. Ofte er der heller ikke taget højde for, hvordan kursisterne lærer og tilegner sig kursets indhold og går fra viden til ny praksis, som jo er målet med e-learning. Det handler om at få omsat den nye viden til en bedre og mere effektiv praksis (andre læringsmål kunne også være holdningsændringer).
Følgende 7 principper er Quinn's bud på hvad der kræves for at skabe denne overgang fra ny viden til ny og integreret praksis. Principperne integrerer både den emotionelle og kognitive del af læringsprocessen.
1. Meningsfulde færdigheder
Overordnet set er det vigtigste mål med enhvert læringsforløb, at kursisten tilegner sig nye færdigheder og at denne tilegnelsesproces foregår uden for mange forstyrrelser, så den lærende engageret kommer i et læringsflow. Alt for ofte er emne-eksperter ikke bevidste nok om deres egen praksis og har ikke sat ord på den. Deres praksis ligger ofte gemt som implicit viden, der ikke er blevet eksplicit endnu. Til gengæld har de en masse viden, men forbindelsen imellem teori og praksis er ofte ikke blevet styrket nok. Her bliver det manuskriptforfatterens/lærings-designerens vigtigste opgave at styrke denne forbindelse imellem teori og praksis. Når man står overfor en emne-ekspert, der siger: "det er også vigtigt at kursisten ved dette" - er det vigtigt, at spørge: hvad kan kursisten gøre med denne nye viden ? Derfor er det vigtigt at få emne-eksperter til at tænke i færdigheder og ikke kun i viden.
2. Undgå fortættet og uoverskueligt indhold
Indholdet der skal tilegnes kan ofte også være for ordrigt eller monotont. Man kan sagtens overproducere et indhold og herved skabe for meget støj i informationerne, som skal formidles. Den danske usablity-ekspert, Jakob Nielsen , er fortaler for netop dette. Han anbefaler brugen af smalle tekster, flere afsnit og punktopstilling, når teksten skal gøre lettere at læse og forstå. Brug af farver og fed skrift til at synliggøre nøgleord kan også med fordel bruges til at gøre teksten mere indbydende og letlæselig.
3. Styrk det følelsesmæssige engagement
En letlæselig tekst har meget større chance for at engagere den lærende fra starten. Følelsernes indflydelse på læringsprocessen kan ikke stresses nok. Her der det vigtigt, at have en introduktion som fortæller om udbyttet af kurset og hvad den lærende får med sig og kan gøre med sin nye viden. En af de mest demotiverende ting er en såkaldt før-test, for at se hvor meget kursisten ved eller ikke ved.
For kursisten er det vigtigt, at få et overblik over kurset - hvad det indeholder og hvor lang tid det tager. Herved imødekommes kursistens forventninger og kursisten kan herved indstille sig på læringsforløbet og give sig mere hen til kurset.
4. Brug praksisrelaterede begreber
Kursisten har ingen nytte af at tilegne sig en færdighed, som ikke er relateret til en relevant praksis. Kurset må derfor bevæge sig fra det abstrakte til en relevant konkret kontekst, før det kan have den tilsigtede effekt på kursets vedkommende arbejdspraksis. Herved skabes der en meningsfuld kontekst, hvor den lærende kan tilpasse sin nye viden til arbejdsrelevante situationer.
Hukommelsen har også meget lettere ved at huske de nye informationer, når de forbindes med noget konkret og genkendeligt, som alle findes i hukommelsen. Her spiller grafiske repræsentationer og animationer en vigtig rolle i læringsprocessen.
5. Brug udførlige eksempler
Når kursisten har forstået relevansen af den nye færdighed, som skal tilegnes, er det vigtigt at relatere denne til flere forskellige relevante kontekster. Ved at blive introduceret til realistiske eksempler på hvordan færdigheden kan bruges, bliver kursisten i stand til at skelne og reflektere over sin egen praksis. Det er vigtigt at bevæge sig udover eksperternes forklaringer og tankeprocesser. Videoer, tilføjet speak, har en stærk påvirkning på kursisten ligesom storytelling er en glimrende måde at formidle arbejdsprocedurer koblet med tankeprocesser. Jo længere væk selve træningen er fra den specifikke arbejdsopgave, jo flere eksempler behøver man også for at styrke tilegnelsen.
6. Giv den lærende mulighed for selv at styre
Nogle kursister foretrækker at studere begreber først (teoretikeren), andre går direkte til eksemplerne (aktivisten), mens andre hellere vil arbejde med at løse problemer (reflektoren). Nogle kursister foretrækker den givne orden uden at skulle tage stilling til en bestemt vej igennem materialet. Ikke desto mindre er alle veje igennem materialet gode.
Det vigtigste er, at kursisten har valget til at gå sin egen "lærings-vej" igennem materialet. Herved sikres den lærendes motivation, som er alt afgørende for at stoffet tilegnes og integreres i dagligdagen. Selv om man ikke har et tilpasningsdygtigt e-learning system, er det vigtigt, at der som udgangspunkt er en orden, som er navigerbar, så kursisten selv kan tage kontrol over sin læringsproces.
Lige så vigtigt er det også, at den lærende møder udfordring nok i de efterfølgende læringsaktiviteter. Her er kunsten at ramme læringsaktiviteter som hverken er for svære eller for lette. Quinn's fortrukne læringsaktivitet er spil, som rummer uforudsigelighed, mulighed for genstart og stigende sværhedsgrader. Multiple-choice spørgsmål og mini-scenarier er det næstbedste frem for ren vidensbaserede tests.
7. Tilbageført refleksion
Når læringsforløbet har leveret praksisrelaterede øvelser og den lærende har demonstreret succes, kan læringsforløbet afsluttes. Men denne afslutning bør ikke blot være en afsluttende test med efterfølgende evaluering.
Lige så vigtigt er det, at vende tilbage til den bredere kontekst og lægge vægt på værdien af den anvendelsesorienterede viden og metoderne brugt til at reflektere over praksis. Kursisten er godt nok kommet i "mål", men ved at hjælpe kursisten til at huske og se på processen, hjælper vi kursisten betydeligt, når den nye viden skal integreres effektivt og blive til en ny og bedre praksis. Herved skabes der en forbindelse til positive følelser hos den lærende, en følelse af have erhvervet sig noget værdifuldt og brugbart, som er så vigtigt for den efterfølgende support og brug af den nye viden.
