fredag den 4. maj 2007

Wikinomics: Collaborate & Innovate - or Die !

I december 2006 udkom bogen: Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything skrevet af Don Tapscott og Anthony D. Williams. Wikinomics forklarer hvordan virksomheder kan blomstre i en verden, hvor nye kommunikations- og samarbejdsteknologier skaber værditilvækst ved at trække på den kollektive intelligens på Internettet.




Det store spørgsmål er IP - Intellectual Property - hvor meget skal virksomhederne åbne op og hvad skal de dele med verden for at udnytte de vækstmuligheder, som disse nye kommunikationsteknologier muliggør? Her er Tapscott's svar, at virksomheder bliver nødt til at dele deres IP op i hvilken del de vil holde for sig selv og hvilken del de vil dele og samarbejde med verden om at udvikle.

Virksomheder kan ikke overleve og vokse i fremtiden, hvis de holder alle deres kort tæt ind til kroppen. Som Tapscott udtrykker det: "If the choice is protecting IP versus innovation, you've got to default to innovation.You've got to innovate or die." And that means you need to think differently about intellectual property."

Det handler om at åbne op for og udnytte de muligheder der ligger i samarbejde, samt de innovative processer der opstår, når mange synvinkler og ideer kombineres. Derfor vil smarte virksomheder betragte verden som deres R&D (Ressource & Development) afdeling og bruge Internettet til at indsamle ideer samt generere innovation ved at skabe kontakt til enestående og kvalificerede eksperter og talenter på et globalt plan.

Proctor & Gamble har benyttet denne strategi med stor succes. Direktør, A. G. Lafley, er kommet med følgende udtalelse:

"Someone outside your organization today knows how to answer your specific question, solve your specific problem or take advantage of your current opportunity better than you do. You need to find them, and find a way to work collaboratively and productively with them."

P&G anser de traditionelle måder at føre forretning på, så som alliancer og joint ventures, som for rigide til at skabe det niveau af vækst og innovation, som gør virksomheder virkelig konkurrencedygtige. Med andre ord findes der mange uudnyttede muligheder i web 2.0 teknologierne/social software, som virksomheder kan bruge til at booste sin konkurrenceevne.

Rob McEwen fra Gold Corp.
Et godt eksempel på hvordan disse teknologier kan udnytte masse-samarbejde til at skabe vækst og innovation udenfor virksomheden er Rob McEwen. Han er ejeren af guldmine-firmaet Gold Corp. Rob var parat til at lukke firmaet, fordi hans geologer ikke kunne fortælle ham, hvor der fandtes guld på hans grund. Rob var tilfældigvis til et foredrag, om hvordan Linux var blevet udviklet som en open-source software af mange forskellige samarbejdende programmører.

Inspireret af mødet tænkte han: Hvis mine folk ikke kan finde guld, er der sikkert andre i verden, som kan hjælpe mig! I stedet for at lukke firmaet gjorde Rob det utænkelige, at han offentliggjorde firmaets geologiske data over hans guldminer, hvilket er uhørt i guldmine-industrien. Sådanne data er normalt beskyttet i bankbokse og topsikrede computersystemer.

Dernæst udlovede han en dusør på en halv million Dollars til dem, som kunne finde frem til guld på hans grund. Han fik 77 henvendelser fra forskellige folk verden over, der brugte teknikker han aldrig havde hørt om. Sjovt nok var det ikke kun geologer der henvendte sig, men også matematikere, computer folk og computer grafikere. Det hele endte med, at han fandt guld og at hans firma gik fra at have en markedværdi på 90 mill. dollars til 10 billioner dollars. Dette er et godt eksempel på hvor, at det kunne betale sig at åbne op for og dele virksomhedens følsomme informationer med andre, for at skabe innovation og fornyet konkurrenceevne.